Træ­ning

Træ­ning

Kara­te styr­ker krop og sind

Karate er individuel holdtræning, hvilket betyder at alle kan være med, idet man har fokus på sin egen udvikling

Kara­te er indi­vi­duel hold­træning, hvil­ket bety­der at alle kan være med, idet man har fokus på sin egen udvik­ling. Hele krop­pen træ­nes og grund­træ­nin­gen inde­hol­der både kredsløbs‑, udhol­den­heds- og styr­ke­træ­ning.

I træ­nin­gen arbej­der vi med vig­ti­ge områ­der som smi­dig­hed, balan­ce, koor­di­na­tion, hur­tig­hed og reak­tions­ev­ne. Man bli­ver der­med udfor­dret på lang ræk­ke punk­ter, hvor­for man gen­nem kara­te­træ­nin­gen kan udvik­le en rig­tig god kro­ps­be­vidst­hed og kro­p­s­kon­trol. Psy­ken styr­kes grad­vis, og det sam­me gør evnen til at kon­cen­tre­re sig. Den­ne kom­bi­na­tion af fysisk og psy­kisk træ­ning, er med til at give en alsi­dig udvik­ling – samt give træ­nin­gen en dybe­re mening og et bed­re vel­væ­re i det dag­li­ge.

Træ­nin­gen indram­mes af medi­ta­tions­pas, hvor der foku­se­res på at ude­luk­ke for­styr­ren­de, nega­ti­ve tan­ker og være til­ste­de­væ­ren­de i nuet. Sådan star­tes hver træ­ning, og kara­te er her­med en stor del men­tal­træ­ning som øger bevidst­he­den, opmærk­som­he­den og kon­cen­tra­tions­ev­nen.

En del af den fysi­ske træ­ning foku­se­rer på smi­dig­hed, styr­ke, eks­plo­si­vi­tet og udhol­den­hed.

Træningen indrammes af meditationspas hvor der fokuseres på at udelukke forstyrrende, negative tanker og være tilstedeværende i nuet
Når vi træner, skaber vi en fiktiv modstand på vores stød, parader, spark, osv., som hjælper os til at optimere det neurale drive. Hermed får vi trænet hele nervesystemet i karaten, samtidig med vi styrker muskulaturen og udholdenheden

Når vi træ­ner, ska­ber vi en fik­tiv mod­stand på vores stød, para­der, spark, osv., som hjæl­per os til at opti­me­re det neu­ra­le dri­ve. Her­med får vi træ­net hele ner­ve­sy­ste­met i kara­ten, sam­ti­dig med vi styr­ker musku­la­tu­ren og udhol­den­he­den. Den­ne fik­ti­ve mod­stand kræ­ver stor men­tal foku­se­ring og kon­cen­tra­tion.

Når man i træ­nin­gen foku­se­rer på en enkelt ting gen­ta­gen­de gan­ge, opnår man en slags medi­ta­tivt sta­die, hvor man luk­ker alle andre tan­ker ude og ”bare” træ­ner kara­te. Kara­te­træ­nin­gen er der­for i lige­så høj grad fysisk træ­ning som men­tal træ­ning.

Kara­te er for alle

Træ­nin­gen er for alle uan­set køn, alder og fysi­ske for­ud­sæt­nin­ger. Der tages høj­de for hver enkelts udvik­lings­ni­veau i kraft af, at træ­nin­gen er indi­vi­duel hold­træning. Den dag­li­ge træ­ning består af selv­for­svars­tek­nik­ker såsom stød, spark, para­der og bevæ­gel­se af krop­pen.

Dis­se træ­nes med eller uden part­ner og gen­tag­ne gan­ge for at få tek­nik­ker­ne auto­ma­ti­se­ret, så man har bed­re for­ud­sæt­nin­ger for at kun­ne for­sva­re sig i en selv­for­svars­si­tu­a­tion. Dis­se man­ge gen­ta­gel­ser af tek­nik­ker­ne laves for at opbyg­ge en kro­p­s­lig hukom­mel­se efter prin­cip­pet om, at man hur­ti­ge­re kan rea­ge­re, når det gæl­der.

Træningen er for alle uanset køn, alder og fysiske forudsætninger. Der tages højde for hver enkelts udviklingsniveau, dette er muligt da træningen er individuel holdtræning

Børn og kara­te

Børn fra syv år er velkomne på børneholdene. Karate indeholder mange motoriske elementer, som koordinerede bevægelser og balance

Børn fra syv år er vel­kom­ne på bør­ne­hol­de­ne. Kara­te inde­hol­der man­ge moto­ri­ske ele­men­ter, som koor­di­ne­re­de bevæ­gel­ser og balan­ce. Tek­nik­ker­ne bli­ver grun­digt ind­ar­bej­det og auto­ma­ti­se­ret ved skjul­te gen­ta­gel­ser i træ­nin­gen.

Der er fokus på disci­plin, ordent­lig opfør­sel og selv­kon­trol som alle vig­ti­ge vær­di­er ele­men­ter i kara­ten og en del af den dag­li­ge træ­ning.

Tek­nik og filo­so­fi i Goju-Ryu

I Goju-Ryu er træ­nin­gen sam­men­sat af basis­træ­ning, hvor de for­skel­li­ge tek­nik­ker træ­nes enkelt­vis eller i seri­er. Den­ne træ­ning udfø­res på man­ge for­skel­li­ge måder, eksem­pel­vis i stå­en­de form eller med fod­ar­bej­de, nog­le gan­ge med slag­pu­der og man­ge gan­ge uden, alt efter hvad der foku­se­res på.

Stilar­ten udmær­ker sig ved at inde­hol­de en bred vif­te af tek­nik­ker her­un­der led­lå­se, kast og ned­tag­nings­tek­ni­ker, samt strangu­le­rings­tek­nik­ker og greb mod sår­ba­re kro­p­s­de­le. Lige­le­des træ­nes sparke‑, para­de- og stød­tek­nik­ker. Alt­så en blan­ding af hår­de tek­nik­ker, her­af ’go’ i nav­net ’goju’, som slag og spark, samt blø­de tek­nik­ker, ’ju’, som kast, låse og greb.

I Goju-Ryu er træningen sammensat af basistræning, hvor de forskellige teknikker trænes enkeltvis eller i serier
Vi træner formøvelser kaldet ’kata’, som er systemets kerne og teknikernes oprindelse
Des­u­den træ­nes for­mø­vel­ser kal­det ’kata’, som er syste­mets ker­ne og tek­ni­ker­nes oprind­else. Lærin­gen fra kata er, når den udfø­res rig­tigt, mang­fol­dig og beskri­ves ikke sim­pelt. Kata er grund­la­get for syste­met og i kata’erne fin­des viden om tek­ni­ker og prin­cip­per, som er uvur­der­li­ge for kor­rekt kara­te­tek­nik.
Des­u­den træ­nes for­skel­li­ge for­mer for aftalt kamp og selv­for­svar, hvis for­mål er at lære udø­ve­ren fær­dig­he­der der gør, at tek­nik­ker­ne kan sæt­tes i prak­tisk anven­del­se. Når en vis fær­dig­hed er opnå­et, træ­nes fri kamp på for­skel­li­ge niveau­er.

Træ­nin­gen inde­hol­der des­u­den for­be­re­den­de og sup­ple­ren­de øvel­ser der beg­ge spe­ci­el er udvik­let til at for­bed­re din kara­te­tek­nik. De for­be­re­den­de øvel­ser arbej­der pri­mært med smi­dig­hed, ånde­dræt og balan­ce. De sup­ple­ren­de øvel­ser er pri­mært styr­ke­træ­ning af for­skel­lig art. Her­un­der øvel­ser for gene­re­ring af kraft og opbyg­ning muskel­styr­ke.

Den­ne træ­ning for­går med og uden spe­ci­el­le tra­di­tio­nel­le træ­nings­red­ska­ber. Lige­le­des er der i syste­met et fokus på at hær­de krop­pen såle­des, at den kan mod­stå angreb og omvendt bru­ges til at angri­be. Det­te lyder måske barskt, men man skal altid huske at inten­si­te­ten til­pas­ses udø­ve­ren.

Træningen indeholder forberedende og supplerende øvelser der begge speciel er udviklet til at forbedre din karateteknik
Okinawa Goju Ryu Karate

Kara­te er oprin­de­lig en selv­for­svar­kunst og træ­nin­gen i Oki­na­wa Goju-Ryu-kara­te er tro mod det­te, men man­ge andre aspek­ter er også vig­ti­ge. For eksem­pel er kara­te­træ­nin­gen også holi­stisk dvs. ved at føl­ge træ­nin­gen og filo­so­fi­en i kara­te, skal en udvik­ling af det hele men­ne­ske ske fysisk og men­talt. Det­te er et meget vig­tigt aspekt i for­må­let med at træ­ne.

Goju-Ryu er et kom­pleks system og det tager tid og dedi­ka­tion at til­eg­ne sig gode fær­dig­he­der i oven­stå­en­de. Og få det hele til at gå op i en høje­re enhed, hvor man effek­tivt kan for­sva­re sig. Vi snak­ker alt­så ikke om en fær­dig­hed, som man kan til­eg­ner sig på blot et par år. Til gen­gæld er Oki­na­wa Goju-Ryu-kara­te en træ­nings­form, man kan træ­ne uag­tet ens fysi­ske for­ud­sæt­nin­ger og køn. Og for man­ges ved­kom­ne hele livet. Det er altid din egen udvik­ling og træ­ning, der er i fokus og ikke dine evner i for­hold til andre.

IOG­KF – ét mær­ke, én fami­lie

Aar­hus Kara­te­klub er med­lem af for­bun­det IOG­KF (Inter­na­tio­nal Oki­nawan Goju-ryu Kara­te-do Fede­ra­tion). Det­te sik­rer, at alle med­lem­mer har rig mulig­hed for at lære kara­ten fra de dyg­tig­ste instruk­tører i hele ver­den og helt tæt på kara­tens rød­der.

Det sker blandt andet gen­nem gasshuku, som er sto­re træ­nings­sam­lin­ger, hvor de bed­ste instruk­tører fra både Dan­mark og resten af ver­den kom­mer og under­vi­ser alle – lige fra hvid­bæl­ter til sort­bæl­ter.

I Dan­mark afhol­des der gasshuku to gan­ge årligt. Alle der er med­lem af IOG­KF bærer det sam­me bryst­mær­ke på kara­ted­rag­ten (gi’en) – ét mær­ke, én fami­lie. Vi er såle­des ikke hin­an­dens kon­kur­ren­ter, men vi hjæl­per hin­an­den med at dyg­tig­gø­re os. Læs mere om orga­ni­sa­tio­nen og om Goju Ryu-kara­te via knap­pen.

Gå til IOG­KF
IOGKF mærke

Instruk­tører

Sarah Johanne Gade Clausen cheftræner i Aarhus Karateklub

Sarah Johan­ne Gade Clau­sen

Che­fin­struk­tør
Sarah er che­fin­struk­tør i Aar­hus Kara­te­klub. Sarah har træ­net kara­te siden hun var 12 år gam­mel, og har gra­den 2. dan.
Hun del­ta­ger des­u­den aktivt fle­re gan­ge årligt i natio­na­le og inter­na­tio­na­le træ­nings­se­mi­na­rer. Sarah under­vi­ser på alle hold i klub­ben.
Kim Jensen næstformand og instruktør i Aarhus Karateklub

Kim Jen­sen

Instruk­tør, vok­sen­hold
Kim har mere end 20 års kara­te erfa­ring og han har under­vist i Goju Ryu kara­te i mere end 15 år og har gra­den 3. dan. Kim har været i Japan for at træ­ne, der­u­d­over del­ta­ger han fle­re gan­ge årligt i natio­na­le og inter­na­tio­na­le træ­nings­se­mi­na­rer. Han under­vi­ser beg­ge vok­sen­hold.
Julian Evert formand og instruktør i Aarhus Karateklub

Juli­an Evert

Instruk­tør, vok­sen­hold
Juli­an har dyr­ket kara­te og tai chi i mere end 17 år, og har fun­det vej­en i Goju Ryu kara­te. Han har været i Japan for at træ­ne, og del­ta­ger der­u­d­over fle­re gan­ge årligt til natio­na­le og inter­na­tio­na­le træ­nings­se­mi­na­rer. Han har gra­den 2. dan og under­vi­ser beg­ge vok­sen­hold.
Louise Ringsted Jensen træner i Aarhus Karateklub

Lou­i­se Ring­s­ted Jen­sen

Instruk­tør, bør­ne­hold
Lou­i­se har dyr­ket Goju-Ryu-kara­te i mere end 14 år og har gra­den 2. dan.
Lou­i­se har været på Japan for at træ­ne og del­ta­ger også fle­re gan­ge om året til træ­nings­se­mi­na­rer. Lou­i­se under­vi­ser på bør­ne­hol­det.

Vølve Fruelund Forsberg instruktør, børnehold i Aarhus Karateklub

Vøl­ve Fru­e­lund Fors­berg

Instruk­tør, bør­ne­hold
Vøl­ve har dyr­ket kara­te fra barns­ben og har gra­den 2. dan. De træ­ner og del­ta­ger fle­re gan­ge om året til natio­na­le træ­nings­se­mi­na­rer og under­vi­ser på bør­ne­hol­det.
Ditte Faber Hjortnæs instruktør i Aarhus Karateklub

Dit­te Faber Hjort­næs

Instruk­tør, kumi­te-hold
Dit­te har træ­net kara­te siden 2011, og har gra­den 1. dan i Goju Ryu. Hun del­ta­ger fle­re gan­ge årligt i natio­na­le og inter­na­tio­na­le træ­nings­se­mi­na­rer. Dit­te under­vi­ser klub­bens kumi­te-hold.